Maleriets Tilblivelse

Alle mine malerier er nøje planlagt. Jeg maler aldrig impulsivt, uden en forud fastlagt plan for hvad jeg vil med et maleri.

Ofte vender og drejer jeg grundigt forskellige ideer, for at sikre mig, at motivet har stof nok i sig, til at kunne bære at blive arbejdet med i en serie af malerier. Motivet skal i de fleste af mine malerier have en uforløst spænding i sig, der kan sikre at maleriet ikke kan afkodes for umiddelbart. Der skal ideelt løbende være noget nyt at finde i maleriet for maleriets kommende beskuere, uanset om det er mig selv, min familie, venner eller fremmede der falder for nogle af mine ting.

Jeg har på PC’en opbygget et stort billedkatalog af de objekter der indgår i mine maleprojekter, af skyer, solnedgange, vandoverflader, horisonter, fugletræk, blomster, universet, menneskemylder og udvalgte malerier af en lang række danske og udenlandske kunstnere, med alt fra hyperrealistiske guldaldermalerier til vilde abstrakte udtryk. Disse billedobjekter indgår også i tilblivelsesprocessen til mine malerier.

Samlet søger jeg at fortælle en historie, så maleriets tilblivelse egentlig er tilblivelsen af en historie, fortalt i billedsprog.

Konkret gør jeg det, at hvis jeg vælger digitalt foto som forlæg for mit maleri, anvender jeg en projektor, som jeg kobler til min PC, og projicerer fotografiet op på lærredet. Herefter kan jeg med en blød oliestift optegne et ret nøje omrids af kompositionen, og evt. anføre hvilke farver der skal placeres hvor. Det er en meget effektiv arbejdsproces, der sparer meget tid i.f.t. at inddele en udprintet kopi af fotografiet i kvadrater, der overføres til tilsvarende kvadrater på lærredet.

Når jeg har optegnet kompositionen via projektoren, så arbejder jeg oftest alene videre på basis af en A3-udprintet kopi af forlægget.

Som maleriet udvikler sig fjerner jeg mig ofte i store dele af maleriet fra forlægget, enten fordi jeg ikke kan ramme det jeg vil via kopiering, fordi jeg ikke har tilstrækkeligt håndværksmæssig kunnen - eller fordi jeg bliver grebet af processen, og arbejder mig ud af en anden tangent, der måske fungerer bedre for mig. Det er en vanskelig balance, hvornår man skal kæmpe med kopiering af detaljen, og hvornår man skal slippe perfektionens tyranni, og frigøre sine egne kreative ideer – det sidste kan nemt blive en sovepude for reelt ikke at øve sig på det man har vanskeligt ved.

Jeg anvender altid mine nærmeste til at vurdere mine malerier, ved at jeg spørger ind til hvordan konkrete detaljer virker – og jeg får næsten altid en brugbar kritik, som gør at jeg ændrer det der virker skævt.

Jeg foretrækker at arbejde med maleriet hen over sammenhængende dage. Men jeg har vænnet mig til, at det naturligvis ret sjældent er muligt at prioritere. Jeg behøver ikke nødvendigvis stor inspiration for at tage fat på at male når jeg kommer hjem fra arbejde, eller får nogle timer fri i formiddags- eller eftermiddagsstunder. Jeg har stort set altid lyst til at male, så når der er lejlighed til det, så vågner min latente inspiration og maleriske virkelyst til dåd uden større tilråb er nødvendige.

Valid XHTML 1.0 Strict